mandag den 6. april 2009

Andensidste skanning overstået

Så var det i dag vi skulle til den næstesidste skanning i forløbet... Der har bare været SÅ mange og det er helt vildt at vi nu kun mangler 1 (EN!!!)... Hold fast hvor er de her altså bare snart!

Vi var der til tiden, men måtte alligevel vente 30 minutter (men det er efterhånden standardprocedure! Emil var hele ventearealet rundt for at forsøge at finde et mandeblad han endnu ikke havde bladret igennem, men der var ingen, så han måtte tage til takke med "Woman", som dog ret hurtigt var gennembladret).
Endelig blev vi kaldt ind til en meget sød og enormt grundig skanningssygeplejerske. Hun viste både nyrer, mave og alt muligt på dem begge og påpegede også at man faktisk allerede kunne se at de havde lidt hår på hovedet begge to, så det bliver spændende :-)
Hun gik så ud for at regne på tallene og ungerne har (endelig) opdaget at de ikke er enkeltbørn, men at de faktisk er to derinde. Ida ligger lige lidt under kurven for tvillinger (50g) og Magnus ligger mellem enkeltbørn og tvillinger - men man skal stadig lige medregne den usikkerhed der altid er... Desuden var lægen meget tilfreds med deres størrelser, så det så hun ikke som et problem!

Status er:
Ida: 1886 gram
Magnus: 2046 gram
Tilbage: 4½ uge

Så jeg kan endnu ikke helt prale af 4kg baby i maven, men det er godtnok tæt på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar