onsdag den 22. april 2009

Besøg af sundhedsplejersken

Ja og så var der besøg af sundhedsplejersken, Birgitte, i dag. Hun er en sød dame, som har været SP de sidste 14 år og i det meste af den tid haft kollegiets børn. Så hun kender nærmest ALLE der bor her :-)

Hun var vældigt sød og det var bare en times snak og information frem og tilbage... Hun var meget imponeret over hvor godt jeg havde det og hvor graviditeten er forløbet og skrev endda i sine noter at jeg er (og jeg citerer) "i meget god form"! Jubiiii...! (tror måske lidt hun havde regnet med hun skulle ud og besøge et styks strandet sofa-hval)

Så alt i alt et meget dejligt besøg - glæder mig meget over at hun ikke var en sur, stram tante, der nok lige skulle fortælle mig alt om babyer og deres behov!! Jeg glæder mig faktisk ligefrem til hun kommer igen, så jeg kan vise hende vores små mirakler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar